Sprog om krop
Baggrund
Børn og unge lytter mere, end vi tror, også når vi taler om os selv. Det sprog, vi bruger om vores krop, vægt og udseende, er med til at forme børn og unges egen kropsopfattelse. Når voksne taler negativt om deres egen eller andres kroppe, smitter det, og børn og unge kan hurtigt overtage samme måde at tænke og tale på. Børn og unge spejler sig i det, de hører og ser derhjemme, i skolen, i idrætten og på sociale medier.
Undersøgelsen Børn og unges sprogbrug om krop og vægt fra 2025 viser, at børn fra en tidlig alder er meget bevidste om deres krop, hvad den kan, og hvordan den ser ud. De har tidligt dannet en forståelse af, hvad der er en ”rigtig” og ”forkert” krop, og hvis man ikke har en “rigtig” krop, kan man blive drillet. Det er en udbredt opfattelse, at en sund krop er en tynd krop, og den tynde krop anses ofte som den ”normale” krop.
Samme undersøgelse viser, at børn og unge i høj grad påvirkes af deres omgivelsers sprogbrug om krop og vægt, og de bliver særligt sårbare, hvis de har oplevelsen af at have en “forkert” krop. Hvis man derhjemme kommenterer negativt på krop og udseende, også selvom det er spøgende eller ”kærligt dril”, så lærer børn og unge, at kroppen kan vurderes, og man må kommentere på og lave sjov med den.
I Skolebørnsundersøgelsen fra 2022 svarede cirka halvdelen af pigerne i 7. klasse, at de føler sig for tykke, selvom langt de fleste ligger inden for normalvægtsområdet ifølge BMI-skalaen. Blandt drengene føler omkring hver femte elev sig for tynd, selvom kun ganske få faktisk er det.
Når samtalerne i stedet handler om alt det, kroppen kan, fx at den kan løbe, lege, sove og kramme, så bliver sproget en positiv drivkraft for barnet og den unges trivsel og selvværd. Forældre spiller her en helt central rolle. De viser med deres ord, hvordan man kan have en krop, der må forandre sig, være forskellig og stadig være helt god nok på sin egen unikke måde.
Opmærksomhedspunkter
Vi skal som voksne ikke kun fortælle vores børn, at deres kroppe er, som de skal være. Vi skal også vise det med os selv som eksempler. Show it, don’t tell it.
Det betyder, at vi skal være bevidste om, hvordan vi taler om kroppe i hverdagen. Børn og unge lærer nemlig sproget om kroppen gennem os, og de gentager de ord og handlinger, de ser og hører.
Det betyder også, at vi som voksne skal vise, at vi er glade for vores egne kroppe – ikke perfekte, bare tilfredse og trygge. Det handler om de små situationer i hverdagen: Tager vi selv afslappet på stranden uden at gemme os væk i håndklæder og T-shirts? Slår vi græs i bar mave, når solen skinner? Og går vi mon selv i bad efter fodboldtræning? Når børn og unge oplever os være naturlige i vores egen krop, lærer de, at kroppen ikke er noget, man skal skamme sig over, men noget, man må være i, helt uden undskyldninger.
Taler du grimt om din krop, gør dit barn det samme om sin.
Selv udsagn, der er sagt i sjov, kan skabe et billede af, at kroppen skal vurderes og kontrolleres.
Når sproget i stedet handler om alt det, kroppen kan, lærer børn at bruge kroppen med glæde og at tale pænt om både deres egen og andres.
| Vær særligt opmærksom på kommentarer som: |
|---|
| ”Ellers tak – jeg er på kur” ”Ser min røv stor ud i de her bukser?” ’’Ej, hun skulle vist ikke have haft den kjole på, hva’!?’’ ”Så kan jeg jo lige så godt smøre kagen direkte på lårene” ”Spaghettiarme og fardunk er bare et træls look” ”Hvorfor er jeg altid grim på billeder?” ”Sommerkroppen er ikke helt klar endnu” |
Anbefalinger
Hvad gør jeg, når et barn eller en ung er utilfreds med sin krop?
Samtalen om kroppen kan være svær, både for voksne og for børn. Mange er bange for at sige ”det forkerte”, men det vigtigste er at tage samtalen. Man kan næsten ikke sige noget forkert, når man møder barnet med omsorgsfuld nysgerrighed. Det er den trygge, åbne tilgang, der gør forskellen – ikke de helt perfekte ord.
Mød barnet med nysgerrighed og anerkendelse
Hvis et barn viser kropsutilfredshed eller noget, der kan tolkes som det, så mød det roligt med nysgerrighed og anerkendelse. Lyt mere, end du taler.
Undgå hurtige trøstende svar
Vi vil i den bedste mening gerne trøste vores børn, når de giver udtryk for at føle sig forkerte. Det ligger dybt i os at ville fjerne deres ubehag med beroligende ord som: “Du er jo helt perfekt” eller “Sådan må du ikke tænke om dig selv.” Men selvom det er velment, kan det i virkeligheden gøre følelsen endnu tungere. For så står barnet ikke kun med en følelse af forkerthed, de får samtidig indtryk af, at det også er forkert at have den følelse.
Når vi i stedet møder barnet med nysgerrighed, forståelse og ro, lærer vi dem, at svære tanker og følelser er noget, man gerne må have, og noget man kan tale om, uden skam. Det skaber et trygt rum, hvor barnet ikke skal gemme sine oplevelser væk, men kan få hjælp til at forstå og håndtere dem.
Du kan fx sige: ”Jeg får jo lyst til at sige, at du er lige som du skal være. Men jeg kan godt fornemme, at det ikke er den følelse, du selv har lige nu. Vil du fortælle mig lidt mere?”
Undersøg, hvad der ligger bag
Vis, at du gerne vil forstå. Kan det være, fordi barnet er blandt de første eller sidste til at gå i puberteten? Er det, fordi barnet er bekymret for at være anderledes og for at få kommentarer fra andre? Har barnet måske oplevet noget, som var ubehageligt? Har det med barnets køn og identitet at gøre? Eller noget helt andet. Der kan ligge mange ting bag.
Spørg fx: “Er der nogen, der har sagt noget?”, “Er det noget, du har set på sociale medier?” eller “Er det noget, I er begyndt at snakke om i klassen?”. Det viser barnet, at du lytter.
Tag udgangspunkt i barnets perspektiv
Det vigtigste er, at barnet føler sig hørt og forstået. Når du møder barnet, dér hvor det er, kan det føle sig anerkendt, og det bliver trygt at dele, hvordan barnet har det.
Temaer
Projekt Spejlven
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) er gået sammen for at gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.