Fra forening til fitness
Baggrund
Mange børn og unge skifter i overgangen fra mellemtrinnet (4.-6. klasse) til udskolingen (7.-9. klasse) motionsform. De går fra foreningsidrætten, som ofte er bygget op omkring fællesskab, leg og faste voksne rollemodeller, til mere selvorganiserede motionsformer som løb, fitness eller styrketræning. Blandt de 13-15-årige er styrketræning den mest udbredte motionsform.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge styrker deres muskler mindst tre gange om ugen, og der er ingen tvivl om, at styrketræning er godt for kroppen. Men det er vigtigt, at vi har en skærpet opmærksomhed på det rum og den kultur, som børn og unge træder ind i – både fysisk og digitalt – når de begynder at træne i fx et fitnesscenter.
Når unge begynder at vælge fitnesscentre til, bliver det ikke kun et sted at træne, men også et nyt socialt rum og et nyt sted at spejle sig i andre. Her møder de typisk ældre brugere, voksne kroppe og idealer om styrke, muskler og udseende. Fitnessmiljøet er i højere grad præget af synlige kroppe og sociale medier end af pædagogiske rammer, som man kender fra foreningsidrætten.
Det kan gøre børn og unge mere optagede af, hvordan kroppen ser ud, og flere begynder at sammenligne sig med voksne forbilleder både i centret og online. Derfor bliver forældres rolle vigtig i denne overgang. Børn og unge har brug for voksne, der interesserer sig for deres træning, spørger nysgerrigt ind og hjælper dem med at sætte realistiske mål.
Opmærksomhedspunkter
Når børn og unge går fra foreningsidræt til fitness, skifter de både rammer, rollemodeller og kultur. I foreningsidrætten er der faste voksne, pædagogiske rammer og et aldersdefineret børne- og ungefællesskab. I fitness træner de unge ofte på egen hånd i et miljø, der primært er designet til voksne, og hvor der er mindre støtte.
Fitness er derfor ikke kun et nyt træningssted, men også et nyt socialt rum. For mange unge bliver centret et “hænge-ud-sted”, hvor de spejler sig i ældre brugere og de idealer, der præger både centret og sociale medier. Her fylder udseende ofte mere end i foreningsidrætten.
Bevægelse er godt, og styrketræning er godt. Men overgangen fra idræt til fitness kan flytte fokus fra, hvad kroppen kan, til hvordan kroppen ser ud. Som forælder kan du være en vigtig støtte ved at være nysgerrig på dit barns motivation, oplevelser og rollemodeller, og ved at hjælpe dem med at bevare et realistisk forhold til både træning og krop.
| Vær særligt opmærksom på, at: |
|---|
| unge træner ofte uden en voksen vejleder. mange fitnesscentre er skabt til voksne – ikke til børn og unge. fokus kan flytte sig fra funktion til udseende. sociale medier bliver en stærk kilde til trænings- og kropsidealer. kosttilskud og “hurtige løsninger” fylder mere i fitnesskulturen. fitnesscentret bliver for mange et socialt mødested, hvor man gerne vil passe ind. |
Anbefalinger
Hvordan kan jeg som forælder støtte mit barn i overgangen fra foreningsidræt til fitness?
Vis interesse for dit barns træning
Spørg nysgerrigt ind til, hvordan træningen er gået, hvad de har lavet, hvem de har trænet med, og hvad der motiverer dem. Interesse giver tryghed og åbner for gode samtaler om både det gode og det udfordrende ved træningen.
Hjælp dit barn med et overskueligt træningsprogram
Internettet er fyldt med selvudnævnte eksperter og hurtige løsninger. Du kan hjælpe dit barn med at sortere i rådene og skabe et mere realistisk udgangspunkt. En personlig træner, der træner med dit barn (ikke online-coaches), kan være en god støtte i starten.
Tal om kost og kosttilskud
Fitnesscentre har ofte hylder og køleskabe fulde af kosttilskud. Gør det tydeligt for dit barn, at børn og unge ikke har brug for kosttilskud for at få resultater. De har brug for varieret mad, regelmæssige måltider, god træning og søvn.
Tal om rollemodeller
Spørg ind til, hvem dit barn ser op til og følger på sociale medier – og hvorfor. Det giver mulighed for at tale om redigerede billeder, urealistiske idealer og forskellen mellem inspiration og pres.
Tal om motivationen for at styrketræne
Hjælp dit barn til at holde fokus på glæde, energi og styrke frem for udseende. Træning skal føles sjovt og meningsfuldt, ikke som en pligt eller et projekt.
Meld dit barn ind i et center, der samarbejder med Anti Doping Danmark
På den måde kan du sikre dig, at centret arbejder med et sundt træningsmiljø, personalet har adgang til uddannelse om unge, træning og kropsidealer og Anti Doping Danmarks konsulenter kommer i centret.
Få et overblik over de centre, der samarbejder med Anti Doping Danmark.
Tag med dit barn i centret
Det kan give en god fornemmelse af træningsmiljøet: er der personale, hvem er medlemmerne, og hvor meget fylder kosttilskud?
Temaer
Projekt Spejlven
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) er gået sammen for at gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.