Sprog om krop
Baggrund
I idrætten er der meget krop på spil. Man hopper, løber, danser og bevæger sig og bliver bevidst om, hvordan kroppen opfører sig og ser ud. Man bliver set og vurderer både sig selv og andre. Det gør sproget til et vigtigt redskab og et stort ansvar.
Som træner eller foreningsleder er du med til at forme den kultur, børn og unge bevæger sig i. De ord, du bruger om krop, præstation og indsats, påvirker ikke kun, hvordan de tænker om deres krop men også, hvordan de føler sig tilpas i den.
Rapporten Børn og unges sprogbrug om krop og vægt fra 2025 viser, at sprog om krop og sundhed hænger tæt sammen med følelser af værd. Når sproget bliver vurderende, kan det skabe skam, usikkerhed eller præstationspres. Når sproget i stedet er nysgerrigt og støttende, styrker det glæden ved bevægelse og lysten til at deltage.
Mange børn og unge har en unuanceret forståelse af, hvad der er en “rigtig” og “forkert” krop. De forbinder ofte sundhed med en tynd og trænet krop og oplever derfor, at deres egen krop ikke lever op til idealet, uanset hvor aktive de er. Det billede bliver forstærket i idrætten, hvor præstation, udseende og anerkendelse ofte flettes sammen.
Når sproget i stedet handler om, hvad kroppen kan, skaber det et miljø, hvor børn og unge kan føle sig trygge.
Som træner eller foreningsleder er du en central rollemodel. Gennem dit sprog kan du vise, at kroppen ikke skal vurderes, men opleves, bruges og udvikles.
Opmærksomhedspunkter
Kommentarer om krop, både vores egen og andres, giver børn en linse at se sig selv igennem. Hvis de hører en nedladende bemærkning om en bestemt krop eller kropsdel, vil de kigge efter netop det, når de ser på sig selv.
En børnekrop i vækst er i konstant forandring, og den kan se ud på mange forskellige måder på kort tid. Det, der er uvant i dag, kan være helt naturligt i morgen. Samtidig er en børnehjerne og særligt en teenagehjerne meget sensitiv. Ord og kommentarer kan bide sig fast og følge med langt ind i voksenlivet.
I mange idrætsmiljøer opstår og deles unuancerede sandheder om, hvad der er sundt, stærkt eller rigtigt. Det kan handle om vægt, udseende eller præstation og hurtigt blive en del af fællesskabets kultur. Her spiller trænerens sprog en afgørende rolle for, om disse normer forstærkes eller udfordres.
| Vær særligt opmærksom på kommentarer som: |
|---|
| “Du ser tyndere eller stærkere ud end sidst – flot!” “I skal holde jer i form og undgå at tage på i ferien” “Det er den perfekte kropsbygning til den sport” “Du er lidt tung i dine bevægelser i dag” |
Anbefalinger
Hvordan kan jeg som træner være opmærksom på sproget om krop i mit træningsmiljø?
Kommentér ikke på en børne- eller teenagekrop
Undgå at kommentere på udseende, vægt, højde eller form, også når det er ment som ros. Selv små bemærkninger kan få stor betydning for, hvordan børn og unge ser sig selv og hinanden.
Kommentér på adfærd, ikke på kroppen
Hvis du har brug for at tale om præstation, så fokusér på adfærd og trivsel. Det flytter samtalen væk fra kroppen og hen på vaner, energi og udvikling.
Du kan fx spørge om:
- “Hvad kan vi justere på, så du får motivationen tilbage?”
- “Du virker træt – sover du nok?”
- “Får du spist og drukket nok i forhold til træningen?”
Meld dig ind i samtalen, når sproget bliver unuanceret
Hvis du hører børn eller unge tale om krop, vægt eller sundhed på en unuanceret måde, så bland dig nysgerrigt. Spørg, hvor tankerne kommer fra, og udfordr dem dér, hvor det er nødvendigt. Vær en tilgængelig ressource.
Tag samtalen, når en ung udtrykker utilfredshed
Når de unge bruger kroppen, er de særligt bevidste om, hvordan de ser ud. Sæt fokus på samarbejde, glæde og bevægelse frem for form og præstation.
Hjælp de unge med at spejle sig realistisk
Hvis en ung føler sig forkert, så hjælp med at sætte det i perspektiv i forhold til alder. Spørg fx “Er der andre på holdet, der ligner dig i højde, drøjde eller udvikling?” Det kan skabe ro at se, at man ikke adskiller sig voldsomt for sine jævnaldrende, samtidig med at forskelligheder er normalt, og at kroppen forandrer sig forskelligt for alle.
Temaer
Projekt Spejlven
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) er gået sammen for at gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.