Mad og måltider
Baggrund
Madpakken handler om mere end mad. For mange børn og unge er frokostpausen et vigtigt pusterum i skoledagen, men for nogle er det også et tidspunkt, hvor usikkerhed og sammenligning fylder.
Undersøgelsen Folkeskoleelevers frokostvaner fra 2025 viser, at et bekymrende antal børn undlader at spise frokost. For de fleste handler det ikke om kræsenhed, men om negative tanker og følelser forbundet med mad og krop. Særligt piger er udsatte: 20 % undgår frokosten, fordi de ikke bryder sig om at spise foran andre, og 8 % gør det for at tabe sig.
Hver fjerde elev bekymrer sig om, hvad andre tænker om deres mad, og lidt under hver femte har svært ved at spise, når der er andre til stede. To ud af fem elever bekymrer sig om, hvordan de ser ud. Dette er særligt udbredt blandt dem med lavt velvære.
Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem lavt selvværd, mistrivsel og valget om at springe frokosten over. Det er særligt udtalt i 7.-9. klasse, hvor børnene begynder at blive mere bevidste om deres kroppe og sociale position, men udviklingen starter allerede i 4. klasse.
Derfor er det vigtigt, at vi som voksne hjælper børnene til at have et naturligt og trygt forhold til mad. At de lærer, at mad giver energi til kroppen – og ikke er noget, man skal fortjene eller holde igen med. Når forældre taler neutralt om mad, viser interesse og spørger nysgerrigt ind til madpakken, giver det barnet tryghed omkring måltidet.
Opmærksomhedspunkter
Voksnes sprog om mad påvirker børns forhold til at spise både derhjemme og i skolen. Når madvarer bliver talt om som “rigtige” eller “forkerte”, eller når voksne kommenterer på, hvor meget man bør spise, spejler børn og unge deres egne madvaner i de voksnes holdninger.
Selv små kommentarer kan skabe tvivl hos et barn, især hvis det i forvejen er usikkert eller påvirket af andre i skolen. Derfor er det vigtigt, at sproget i stedet handler om mad som benzin og en kilde til energi.
| Vær særligt opmærksom på kommentarer, som: |
|---|
| ”Jeg prøver at holde igen med kulhydrater” ”Det er ikke sundt med alt det sukker” ”Jeg er virkelig blevet god til ikke at snacke for meget” ”Jeg skal bare have en lille portion, jeg spiste alt for meget til frokost” |
Anbefalinger
Hvordan støtter jeg mit barn i at have et trygt forhold til mad?
Tal næring fremfor sundhed, når I taler om mad
Fokuser på, at maden giver kroppen energi, styrke og koncentration. Undgå at dele mad op i kategorien som “sundt” og “usundt”. Det hjælper barnet til at forstå mad som benzin, ikke som noget der skal vurderes.
Hjælp dit barn til at forstå, hvor vigtig ’benzinen’ er
Børn har brug for energi for at kunne lære og koncentrere sig. Fortæl barnet, at kroppen fungerer bedst, når den får mad gennem hele dagen.
Lav en madpakke, der er nem at spise
En madpakke må gerne være simpel. Mange børn bliver påvirket af, hvordan det ser ud, når andre ser dem spise. Nem mad, der er let at åbne, holde og spise, kan give ro i hverdagen og mindske bekymringer om “hvad andre tænker”.
Børn fortæller også, at de ikke altid har tid til at spise deres madpakke. Det er i så fald vigtigt med en madpakke, der kan tages med ud på legepladsen eller boldbanen i pausen.
Tal med dit barn om madpakken
Nogle børn og unge smider madpakken ud, fordi den er “pinlig”. Spørg nysgerrigt ind til, hvordan frokosten fungerer i skolen. Er der mad, dit barn undgår? Er der noget, der fylder i pausen?
Gode samtaler giver mulighed for at opdage, hvis barnet mangler støtte eller oplever utryghed.
Mad må aldrig blive forbundet med skam!
Undgå at tale om forbudte madvarer foran børn og unge. Der er ingen mad, der i sig selv er usundt eller forbudt. Det handler om mængder og kontekst. Alle næringsstoffer – også kulhydrat, sukker og fedt – er nødvendige byggesten, især når man vokser.
Mad er en naturlig del af hverdagen, og alle kroppe har brug for næring. Når mad ikke forbindes med skyld, skabes der et trygt rum, hvor måltider kan nydes.
Temaer
Projekt Spejlven
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) er gået sammen for at gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.