Når børn er online
Baggrund
Børn og unge tilbringer en stor del af deres hverdag online, og de bliver yngre og yngre, når de debuterer på sociale medier. Det viser rapporten Børns liv med sociale medier fra 2024. Både for børn i 4. og 7. klasse er det at være på mobilen eller computer blandt deres top fem foretrukne hverdagsaktiviteter. Resultaterne peger på, at sociale medier bliver en større del af børn og unges liv, i takt med at de bliver ældre.
De digitale platforme er et sted, hvor børn og unge er i kontakt med hinanden og søger fællesskab, underholdning og spejling i andre. På sociale medier møder børn og unge et konstant flow af billeder, idealer og historier om, hvordan man “bør” se ud, leve og være. Det er let at sammenligne sig og svært at huske, at meget af det, de ser, er redigeret og iscenesat.
I dag formes vores identitet ikke kun offline, men også online. Her har børn og unge mulighed for at justere, finpudse og redigere sig selv, inden de deler noget.
Vi spejler os i det, vi ser. Når børn og unge primært møder filtre eller ”perfekte”, redigerede og manipulerede kroppe, kan det blive svært at aflæse, hvad der er normalt. Det kan føre til oplevelser af utilstrækkelighed, lav kropstilfredshed og usikkerhed på sig selv.
Derfor er det vigtigt, at voksne hjælper børn og unge til at forstå, at livet online ikke er et realistisk spejl af virkeligheden, men en redigeret og selektiv udgave af den. En nysgerrig og åben tilgang til sociale medier fra voksne omkring dem kan gøre det lettere for børn at navigere i de idealer og påvirkninger, de møder hver dag.
Opmærksomhedspunkter
For børn og unge er det digitale rum en naturlig del af hverdagen. Sociale medier kan give fællesskab, inspiration og underholdning, men de kan også være en kilde til sammenligning, pres og usikkerhed. Børn og unge spejler sig i det, de ser, og online er meget redigeret, iscenesat eller styret af algoritmer, som påvirker, hvad de bliver præsenteret for.
Det kan derfor være en hjælp for børn og unge, når voksne er nysgerrige på deres digitale liv og taler med dem om, hvordan billedredigering, trends og algoritmer fungerer. Når børn og unge forstår, at meget af det, de møder online, ikke er ægte, kan det skabe et kritisk og realistisk blik i måden, de forholder sig til sig selv og andre.
| Vær særligt opmærksom på, at: |
|---|
| indhold online kan være redigeret, manipuleret eller gøre brug af filtre. det kan være svært at skelne mellem virkelighed og iscenesættelse. AI-værktøjer kan skabe indhold, der ligner virkeligheden, hvilket gør det endnu sværere at aflæse, hvad der er ægte. algoritmer påvirker det indhold, barnet ser i sit feed. |
Gode råd
Anbefalinger
Hvordan kan jeg støtte mit barn i det digitale rum?
Vis interesse i dit barns digitale liv
Det digitale er en lige så vigtig del af dit barns liv som andre fritidsinteresser. Spørg nysgerrigt ind til, hvad dit barn interesserer sig for online, hvem de følger, og hvad der gør dem glad – eller usikker. Det kan gøre det lettere at få et indtryk af, hvad dit barn spejler sig i.
Vær opmærksom på sociale mediers algoritmer
Sociale medier er skruet sådan sammen, at de viser mere af det, barnet allerede søger på, liker, kommenterer, deler eller stopper op ved. Hvis dit barn følger profiler, der skaber usikkerhed eller tristhed, så hjælp det med at rydde op i feedet. Ved at følge nye profiler og anderledes indhold, kan man få algoritmen til at ændre sig.
Tal med dit barn om indholdet på sociale medier
Spørg ind til, hvilke billeder, videoer eller trends barnet møder. Hjælp det med at forstå, at meget online-indhold er redigeret, tilpasset eller iscenesat. Det giver barnet et mere realistisk blik på både eget og andres liv.
Lav fælles aftaler i forældregruppen
Fælles rammer gør det lettere for børn at navigere online. Aftaler om fx aldersgrænser, deling af indhold og omgangstone skaber tryghed og ensartethed – både for børn og voksne.
Temaer
Projekt Spejlven
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) er gået sammen for at gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.