Omklædningsrum
Baggrund
Omklædningsrummet er et vigtigt socialt rum i skolen. Det er her, eleverne kan spejle sig i hinanden, danne fællesskaber og opleve, at kroppe kan se ud på mange forskellige måder. Når omklædningsrummet fungerer, kan det være med til at skabe en sund kropskultur og give eleverne et naturligt forhold til deres egen og andres kroppe.
Men mange elever oplever omklædningsrummet som et udfordrende sted. I undersøgelsen Status på idrætsfaget 2022 angiver cirka en tredjedel af underviserne udfordringer med at få eleverne i bad efter idræt. Det bliver sværere og sværere, jo ældre eleverne bliver.
Der kan være mange årsager til, at børn og unge fravælger badet. Nogle føler sig usikre på deres krop, vil ikke skille sig ud, eller oplever omklædningsrummet som utrygt eller hektisk. For andre handler det om manglende tid eller utydelige rammer.
Badet efter idræt er vigtigt både for hygiejne og for at skabe en naturlig kropskultur. Når elever ser, at kroppe udvikler sig forskelligt, især i puberteten, bliver det lettere at acceptere egne forandringer. Et trygt omklædningsrum kan derfor være med til at styrke elevernes selvværd, trivsel og fællesskab.
Som skole har man mulighed for at skabe strukturer og rammer, der gør omklædningsrummet til et trygt sted for alle elever. Det kræver tydelig kommunikation, voksne, der er til stede, og en kultur, hvor kroppen ikke bliver vurderet, men forstået som noget naturligt i udvikling.
Opmærksomhedspunkter
Omklædningsrummet kan være et sårbart sted for mange elever. Det er her, kroppen bliver synlig, og hvor sammenligning let opstår. For elever med lav trivsel, lavt selvværd eller lav kropstilfredshed kan omklædning og bad være forbundet med ubehag eller skam.
Når lærere og andre voksne er opmærksomme på sproget og stemningen i omklædningsrummet, kan det være med til at skabe tryghed og et mere inkluderende fællesskab.
Det er vigtigt at møde eleverne med nysgerrighed og anerkendelse og skabe tydelige rammer, så det bliver lettere for børn og unge at være til stede i omklædningsrummet.
| Vær særligt opmærksom på: |
|---|
| elever, der gentagne gange undgår badet. elever, der trækker sig fra aktiviteter, hvor omklædning og bad indgår, fx idrætsdage. elever, der giver udtryk for utryghed eller ubehag ved at være i omklædningsrummet. |
Anbefalinger
Hvordan kan skolen skabe trygge rammer i omklædningsrummet og omkring bad efter idræt?
Skab tydelige rammer for bad og omklædning
Elever føler sig tryggere, når det er klart, hvad der forventes. Gør det til en tydelig del af skolens praksis, at alle går i bad efter idræt. Det kan mindske elevernes bekymring for at skille sig ud. Det kan også hjælpe at undgå at placere idrætstimen i skoledagens sidste time, så badet bliver en del af idrætsfaget og ikke noget, eleverne kan udskyde til, de kommer hjem.
Udarbejd en fælles politik for bad efter idræt
En klar politik gør det nemmere for både lærere, elever og forældre at forstå skolens forventninger, og når skolen har det som praksis, er det ikke den enkelte lærer, der står med ansvaret. Politikken kan beskrive formålet med badet, hvordan omklædningen foregår, og hvordan elever støttes i deres forskellige behov.
Sørg for, at der er tid nok til badet
Hvis tidsrammen er for presset, springer eleverne lettere badet over. Tilpas undervisningstiden, så der er tid til at bade i ro uden at komme for sent til næste time. Det sender et signal om, at badet er en prioritet og en naturlig del af idrætsundervisningen.
Gør omklædningsrummet så trygt som muligt
Små justeringer kan gøre en stor forskel: film på vinduer, afskærmninger, mulighed for at bade i små grupper og klare regler for mobiltelefoner. Et trygt fysisk rum skaber et tryggere socialt rum.
Tal samtidig med eleverne om, hvad der kan gøre badet trygt eller måske endda sjovt. Musik på en højtaler kan flytte fokus til et fælles tredje, som børnene kan synge med på og danse til. Det kan mindske selvbevidstheden og styrke følelsen af fællesskab.
Reager, når elever udviser utryghed omkring badet
Hvis elever undgår badet, virker usikre eller udtrykker ubehag, så vær nysgerrig på deres oplevelse og undersøg, hvad der konkret gør situationen svær. Det giver vigtige indsigter og kan forebygge mistrivsel.
Temaer
Projekt Spejlven
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) er gået sammen for at gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.