Mad og måltider
Baggrund
Frokostpausen er mere end bare et måltid. Det er en vigtig del af elevernes trivsel og læring. Undersøgelsen Folkeskoleelevers frokostvaner fra 2025 viser, at et bekymrende antal børn undlader at spise frokost – ikke fordi de ikke er sultne, men fordi de føler sig forkerte. Det gælder særligt for de ældste elever og pigerne.
For nogle handler det om tid, glemt madpakke eller mad, de ikke bryder sig om. Men for elever med lav trivsel, lavt selvværd eller lav kropstilfredshed er årsagerne ofte mere komplekse. De kan føle ubehag ved at spise foran andre, bekymre sig om, hvad klassekammeraterne tænker om deres mad, eller være utilpasse med deres krop. Frokostpausen bliver derfor ikke nødvendigvis en pause men et sårbart rum, hvor usikkerhed og sammenligning fylder.
Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem lavt selvværd, mistrivsel og valget om at springe frokosten over. Det er særligt udtalt i 7.-9. klasse, hvor børnene begynder at blive mere bevidste om deres kroppe og sociale position, men udviklingen starter allerede i 4. klasse.
To ud af tre elever spiser typisk deres frokost i klasselokalet, og nogen oplever, at der ikke altid er hyggelige rammer eller voksne til stede. Det betyder, at frokostsituationen i høj grad afhænger af skolens kultur. Skolen har derfor en vigtig opgave i at skabe en klassekultur, hvor det er naturligt, at alle spiser, hvor ingen kommenterer på andres mad, og hvor maden og frokostpausen ses som energi og fællesskab frem for kontrol og sammenligning.
Frokostpausen og måltidet handler derfor ikke kun om ernæring, men om tryghed og fællesskab.
Opmærksomhedspunkter
Sproget om mad kan påvirke børn og unges holdninger til bestemt mad og deres spiseadfærd. Når voksne eller elever taler om mad som sundt eller usundt, og dermed “rigtigt” eller “forkert”, kan det skabe usikkerhed og sammenligning. Elever begynder at vurdere deres egen madpakke i forhold til andres.
Derfor er det vigtigt, at sproget omkring mad er neutralt, nysgerrigt og anerkendende.
| Vær særligt opmærksom på kommentarer som: |
|---|
| “Det der ser ikke særligt sundt ud” “Jeg burde nok springe frokosten over i dag” “Ej, hvor meget mad har du lige med!” “Jeg spiser ikke frokost, jeg er alligevel ikke sulten” ”Puha, det ser ikke særlig lækkert ud det der” |
Anbefalinger
Hvordan kan vi som skole forebygge, at elever springer frokosten over?
Skab trygge rammer omkring frokostpausen
Vær til stede så meget som muligt, og gør det tydeligt for eleverne, at de forventes at spise deres madpakker. Skab en tryg og inkluderende frokostpause ved at sikre god nok tid til, at børnene kan nå at spise.
Tal om mad som benzin til kroppen
Hjælp eleverne til at forstå, at de har brug for mad for at kunne lære og have det sjovt, og undgå at italesætte mad som sundt eller usundt. Hvis noget mad italesættes som usundt, vil børn ofte høre det som værende forkert og noget, der skal undgås, og det kan lede til skam hos børnene omkring nogle fødevarer.
Lær børnene, at vi alle spiser forskelligt
Brug frokostpausen som anledning til at tale om, at vi er forskellige. Hjælp eleverne til at forstå, at vi alle har forskellige kroppe, og det er helt naturligt, at nogle spiser mere end andre. Stop elever, der kommenterer på hinandens mad, og mind børnene om, at vi kan lide forskellig mad, og at det er helt naturligt.
Sæt ind, hvis restriktiv spisning spreder sig i klassen
I klasser, hvor eleverne inspirerer hinanden til ikke at spise frokost eller fx ”konkurrerer” om at spise mindst, bør lærere iværksætte en indsats for hele klassen. Anbefalinger og forslag til konkrete øvelser kan hentes på spiseforstyrrelse.dk/socialinspiration.
Ændrede spisevaner er et advarselstegn
Hvis en elev ændrer spisevaner og fx stopper med at spise frokost i skolen, bør skolen kontakte forældrene og være nysgerrig på, hvordan barnet har det. Det kan være tegn på alvorlig mistrivsel. På spiseforstyrrelse.dk/opsporing kan skoler hente gratis redskaber til opsporing af spiseforstyrrelser hos børn og unge.
Del observationer med kollegerne
Det er ikke altid den samme lærer, der spiser med klassen hver dag. Derfor kan ændringer i elevers spisevaner være svære at opdage. Tal derfor sammen i personalegruppen om, hvad I hver især ser i frokostpausen. Når I deler observationer, bliver det lettere at få øje på advarselstegn og reagere tidligt, hvis et barn begynder at ændre spiseadfærd.
Temaer
Projekt Spejlven
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) er gået sammen for at gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.